Jeg, den lidende

Hvad er formålet med psykiatrien? Er det ”stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste, men aldrig skade”, som den græske læge Hippokrates ytrede for mere end 2.000 år siden? Eller noget helt andet? Stefan Holm afdækker med disse noveller nogle etiske problemstillinger, der findes i psykiatrien, og psykiatri som videnskab, som måske er skjult i den offentlige debat, mest på grund af manglende kendskab til, hvordan livet kan være som sindslidende. Bogen giver også et bud på, dog en smule karikeret, hvordan psykiatrien kan udvikle sig, hvis den får lov til ”at stikke af”, og den stiller tillige nogle spørgsmål, som får læseren til at reflektere over, hvordan vi, som samfund, har valgt at behandle mennesker med dybe, eksistentielle problemer. Uddrag af bogen ”Jeg vil sige dig, hvem du er! Du er det, du ikke tør se i øjnene; det, dit sind har glemt, men som du selv husker. Det er, hvad du er!” Jeg vender mig igen og kigger mod den. Jeg kan mærke blodet stige til ansigtet. Jeg rødmer af raseri og ønsker bare at slå denne person til jorden, blive ved med at sparke og slå; lade vanviddet få overmagt. Men jeg gør intet, hvorefter frygten spirer til paralyserende galskab, der hvisker om sorte blomster i mit indre. Blomster, der ikke kan visne på trods af livløse, slappe stilke, der melankolsk hænger med ”kronen”, majestætisk og storladent. Om forfatteren Stefan Holm, født i Haslev, 1974, påbegyndte universitetsstudiet klassisk filologi i 1998. Stefan Holm har tidligere udgivet digtsamlingen Mørkets lyse sider. Hans forfatterskab har indtil videre omhandlet psykiatri og eksistentielle problemer.